Kunsten at lykkes med den svære samtale
Giv jeres ledere et fælles træningsrum for de samtaler, der er sværest at forberede sig på.
Download: Vores pakkeløsninger
Thomas W. Gabrielsson tager dig med ind i rummet, hvor den svære samtale udspiller sig.
Rikke Trillingsgaard giver dig indsigt i, hvad der sker derinde – og redskaber til at håndtere det.
Online lederkursus i 7 videomoduler
Den svære samtale med en medarbejder går ikke altid helt, som lederen havde forestillet dig. Medarbejderen reagerer uventet, lederen bliver selv ramt, eller de ord, man havde forberedt, virker pludselig ikke. I kurset træner vi evnen til at stå i netop det øjeblik som leder – med større ro, tydelighed og blik for både én selv, medarbejderen og det, der sker mellem de to.
Kurset er udviklet med ét bestemt mål:
at hjælpe dig med at omsætte viden til handling – og handling til nye vaner,
der gør dig bedre til de svære samtaler.
Det er ikke videoerne i kursets syv moduler, der skaber forandringen – det er dig.
Hvert modul følger den samme læringsproces.
Du ser en video, reflekterer, opdager nye muligheder og afprøver dem i din egen hverdag.
Derefter giver du dig selv tid til at øve og justere, så det nye gradvist kan blive en vane.

Kursets moduler
-
Forberedelse og afvikling af mødet
En svær samtale begynder, før I sætter jer ved bordet. Du lærer at forberede både samtalens formål, forløb og de steder, hvor den kan blive vanskelig, så du kan gå ind i mødet med større ro, klarhed og retning. -
Hvilken type samtale indkalder du til?
De svære samtaler er ikke ens. Er det en korrigerende samtale, en konfliktsamtale eller noget helt tredje? Du lærer at blive skarp på, hvilken samtale du faktisk skal tage – for det har betydning for både din forberedelse og den måde, du går ind i den på.
-
Dit kropssprog
Din krop taler – også når du ikke siger noget. Her retter du opmærksomheden mod de ordløse signaler, du sender med dit kropssprog, og hvordan de kan påvirke kontakten og stemningen i en svær samtale.
-
Den balancerede leder
I den svære samtale kan du komme til at fylde for meget – eller for lidt. Modulet hjælper dig med at finde den balance, der passer til dig, så du både kan stå tydeligt og empatisk som leder.
-
Lederen har magten
Der er altid magt i rummet – og som leder har du mere af den, end du måske selv mærker. I modulet bliver du bevidst om, hvordan magten påvirker den svære samtale, og hvordan du kan bruge den konstruktivt og ansvarligt.
-
Dine ømme punkter
Vi har alle situationer, ord eller reaktioner, der rammer os. Jo bedre du kender dine egne ømme punkter og blinde vinkler, desto bedre kan du få øje på dem, når de bliver aktiveret midt i en svær samtale – uden at lade dem styre dig.
-
Dit personlige sprog
Dit sprog skal hverken være professionelt distanceret eller for privat. Du skal finde dit personlige sprog – en måde at tale på, hvor du både er tydelig og menneskelig og kan nå medarbejderens fornuft og hjerte.
Kurset ledes af Thomas W. Gabrielsson og Rikke Trillingsgaard
Thomas er en anerkendt skuespiller, som med sin særlige evne til at skabe nærvær og levendegøre situationer, bringer dig helt ind i rummet, hvor den svære samtale udspiller sig.
Rikke er ledelsesrådgiver, chefkonsulent i UKON og ekspert i kommunikation og organisationsudvikling.
Sammen forener de den levende oplevelse med faglig indsigt og konkrete værktøjer, så du lærer at håndtere svære samtaler med større ro, tydelighed og gennemslagskraft.
Kurset er produceret af Thomas Davidsen, Open Mind Kurser, i samarbejde med Thomas W. Gabrielsson.
